Afveje: Maraton, løb og triatlon

4 ironman triatlon på et år

Jeg har i 2018 holdt friår fra triatlon først og fremmest fordi interessen for cyklingen har været væk i to år; men jeg har allerede tilmeldt mig det første triatlonstævne i 2019 på ironman-distancen for jeg skal tilbage som triatlet. Kun at løbe maraton et par ultraløb og træne svømning i ikke nok for mig.

Spørgsmålet nu, hvor mange ironman triatlon skal jeg gennemføre i 2019

Jeg er tilmeldt OstseeMan i Glücksburg et stævne der bestemt ikke er nem. Først og fremmest kan man ikke drafte på cyklingen som til Ironman-stævnerne. Dels er der ikke så mange med, drafting bliver heller ikke tilladt til OstseeMan og så er der det faktum, at cykelruten er for hård til at man kan drafte. Der er en del bakker (18 hårde) og så er der mange sving.

Derudover er løberuten heller ikke pandekageflad så også den kommer til at koster ekstra kræfter.

Ironman triatlon medaljer
Foto: Nogle af mine Ironman triatlon medaljer

Jeg er med andre ord sikker på at det ikke bliver en let dag, ligegyldigt hvor meget jeg træner, så skal jeg tilmelde mig flere triatlonstævner sådan, at jeg er sikker på at komme i form og få nemmere dage end til OstseeMan i Tyskland?

Bl.a. overvejer jeg meget Ironman Hamburg og Triatlon Passion; men jeg vil meget gerne have Challenge Almere på mit c.v. Jeg tror faktisk at Challenge Almere er den sportsbegivenhed jeg helst vil gennemføre af alt, som jeg ikke allerede har gemmeført.

Jeg har allerede tre år gennemført fire eller flere ironman-distance triatlon på ét år. Så det er ikke nogen ny uprøvet udfordring for mig.. men det er bestemt fortsat en udfordring, især så lidt min interesse for cykling er og hvor lidt jeg har cyklet i over to år.

Spørgsmål to er så: Er jeg ved at komme på afveje igen? Hvor meget er det noget jeg virkelig vil og hvor meget er det nogen jeg ønsker alene i forhold til, hvad andre laver?

2017: 117 maraton + 4 ironman triatlon + 4 ultraløb + 2 svømmestævner + Vasaloppet
2016: 33 maraton + 6 ironman triatlon + 2 ultraløb + 3 svømmestævner
2015: 5 ironman triatlon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *