Afveje: Maraton, løb og triatlon

300 maraton/ultra

Jeg husker endnu tydeligt, da jeg var til mit første Kanonkugle Maraton (nr 65) 14. december 2016 og løb rundt på ruten med (Britt Jørgensen, Christina Lagersted, Henning Baginski, Jesper Ølsgaard, Lasse Brøndum Kirkelykke, Peter Meng og Rene Hjorth Olsen). Løbet var Peter Seiders nummer 300, David Bredo holdt tale og nævnte, at han selv løb sig nummer 300 cirka to uger senere og på turen fik jeg fortalt, at Henning havde rundet de 275 maraton.

Undervejs talte vi om antallet af gennemførte maraton blandt deltagerne, hvordan et par ord omkring at gennemføre 200 maraton af Britt blev kommenteret ikke er det vigtige/store. Nej, Britt lærte mig, at man skulle have 300 maraton! Med 300 maraton kom man på verdenslisten.

Hvilke indre bandeord, hovedrysten m.m. jeg havde til den oplysning har jeg glemt; men det med de 300 blev i knolden på mig… også selvom verdenslisten gentagende gange er blevet omtalt som en skør japaners liste.

Jeg var længe forbløffet over, hvor mange med virkelig mange maraton, der havde været til start denne hverdag i december (kig selv på listen og se de andre navne for at se, hvor mange mega-maratonløbere der var samlet denne onsdag).

Det var på ingen måde noget der inspirere mig, 300 maraton og jeg havde ikke engang styr på, hvor mange maraton jeg selv havde gennemført, jeg vidste jeg havde 16 ironman triatlon; men maraton… så lige gyldigt.

Jeg har nu talt mig frem til, at jeg den dag gennemførte mit maraton nummer 31 (+ altså 16 ironman og + 3 ultraløb).

300 maraton/ultra

Det var først da ”Turbo” Lise smed et besked på Instagram om, at hun var på verdenslisten og de tilhørende kommentarer fra især Hopla og Susanne Gren, at jeg blev interesseret i de 300.

I oktober 2018 fik jeg tal på mine konkurrencer samlet og jeg blev lidt glad, da jeg kunne få det til at gå op med nummer 300 samlet til Brussels Maraton. Et internationalt løb, i et nyt land.. det vil se godt ud på Club 100-listen 🙂

100 marathon club medlimsliste 1 november 2018
100 marathon club medlimsliste 1 november 2018

Det er mu gennemført, jeg er noteret for mine 300 i medlemslisten og med skulle dermed gerne komme på verdenslisten næste gang ”ham japaneren” opdatere listen… noget som vist sker i januar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *