Afveje: Maraton, løb og triatlon

Istanbul Marathon beretning

Sikkerhed

Det er umuligt at berette om Istanbul og Istanbul Maraton uden at nævne sikkerhed.

For at komme ind på expoen til maratonløbet skal man først igennem metaldetektorer. Derefter skal der udfyldes en seddel med navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse m.m. som man så skal aflevere til en person ved computer, som skriver det hele ind i deres computere for så at printe et seddel med stregkode, der giver adgang til expoen.

Ved afhentning af nummer skal der så forevises billed-id (meget almindeligt – men mange steder ikke brugt). Som maratondeltager modtog vi såvel en kuvert med nummer, chip til skoen og sikkerhedsnåle samt en rygtaske (en lidt bedre kvalitet mulepose). – Derefter kan man hente en t-shirt. Årets t-shirt var tyk polyester, bestemt ikke skabt til at løbe med.

2018 Istanbul Marathon portal
Foto: Løbevenner ved Istanbul Marathon portal

Når man skal på busserne om morgenen, der kører alle deltagerne til Asien hvor starten går, er der metaldetektorer ude i naturen, som skal passeres.

Ved starten – inden i startboksene var der mindst 10 uniformerede betjente i alene min startboks. – Dette udover de t-shirt beklædte folk fra Istanbul Marathon, der skulle kontrollere om vi måtte være der. De viste sig meget nødvendige da flere store mænd forsøgte at presse sig selv igennem til startboksen – uden at have deltagernummer eller chip på.

I mål er hele målområdet indhegnet med 2 meter høj hegn, som holder løberne væk fra den øvrige befolkning.

Istanbul Marathon rute

Det som trækker mange (de fleste?) til Istanbul Marathon er at man løber fra Asien til Europa, det eneste maraton mellem to verdensdele – og så fortsat i samme by. Det lyder jo spændende. Virkeligheden er dog uden eventyr.

Løbet startet rigtigt nok i Asien, men kun 300 meter af de 42,195 km. er i Asien inden løberne kommer på broen over Bosporusstrædet til den del af Istanbul, der er i Europa (også expo er i Europadelen).

Istanbul Marathon rute 2018
Grafik: Istanbul Marathon rute 2018

Hele broen er spærret af i begge retninger – endda flere timer inden starten på maratonløbet og mange timer efter, da der også afholdes 15 km. og 10 km. – Arrangørerne siger at der er 100.000 deltagere til deres “fun run” som de gladeligt fortæller faktisk er en vandretur på broen.

Da jeg deltog var der tilskuere lidt musik og gøgl de første 15 km., som er samme rute som 15 km. ruten, derefter var der øde og dødt på den meget store vej, det meste af løbet foregår på. Tæt på vandet, men ikke så tæt at du som løber har godt udsyn til havet. Kedelig, kedelig, kedelig rute.

En del af det man løber forbi er store hoteller, som har en stor indkørsel, hvor turistbusser kan køre ind for at samle gæster op og sætte dem af igen. – Ingen boliger, butikker, cafeer eller andet, hvor der er mennesker omkring der giver liv og måske lidt opbakning.

Efter 41 km. drejes der skarpt til venstre til en hård stigning på små fliser/brosten. Her er man så kommet så tæt på målområdet, at der er folk omkring løberuten. – Løbere som er kommet i mål og forsøger at komme væk, samt medrejsende der venter på deres bekendte der endnu er i gang med maratonløbet.

Min sluttid 3:38:46
Dette blev mit maraton nummer 99 i 2018 under 4 timer.

Istanbul by

Vi bevægede os lidt omkring i byen med kort over togbanerne og metro. Det gjorde at vi flere gange blev tilbudt hjælp af tyrkere, der kunne engelsk og hjalp os på vej. Meget venligt og det var ikke for, at få penge af os. Blot venlig hjælp. Tak.

Jeg er på ingen måde imponeret over Istanbul. Det er en modbydelig by, som jeg gerne undgår at vende retur til.

Brosten og stejle veje Næsten alle veje er stejle, brostensbelagte og smalle inde ved målområdet og Hagia Sophia (oprindelig kirke, siden moske, nu ruin / museum. Adgang: 60 tyrkiske lira.

Bønner i højtalere. Der er gentagende muslimske bønner dagen igennem. Der bliver “sunget” mange gange i løbet af døgnet fra moskeer og sendt ud i byen gennem mange højtalere. Hvorfor må stå uvist hen, for ingen andre end os turister ser ud til, at tage sig af det. – Kvinder tildækket i slør og heldragter, mænd, politi m.m. ingen ændre hverken opførsel eller ser ud til at så meget som stoppe et halvt sekund. Bønnerne er bare larm.

Rygere overalt. I Tyskland synes jeg der er mange rygere, men det er intet imod i Istanbul. Overtalt står og går der folk der ryger, der gælder også i byens bazarer og de folk der forsøger at lokke folk til deres restauranter og spisesteder. Disse meget generende personer er der mindst én af for hvert spisested og ofte står de med en cigaret i hånden/munden.

Udover at folk står med cigaretter alle steder og overalt så er der også adskillige spisesteder, hvor gæsterne sidder med vandpile.

Istanbul er ganske enkelt et modbydeligt sted.

Istanbul Marathon fakta

Jeg var med til Istanbul Marathon søndag den 11. november 2018 aka Fandens fødselsdag.
By: Istanbul
Land: Tyrkiet Tyrkiet
Verdensdel: Asien (men i europæisk del af Istanbul)

Istanbul Marathon

Pris for deltagelse: 40 tyrkiske lira.
Inklusiv: t-shirt, mulepose og bus til start fra to valgfrie steder.

Related Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *