Afveje: Maraton, løb og triatlon

Marathon Bahamas

Et maraton på Bahamas bahamas lyder eksotisk og med det officielle navn Sunshine Insurance Marathon Bahamas får det endnu en tak op, desværre er virkelighedens Marathon Bahamas langt mindre spændende.

Marathon Bahamas 2019

Der var kun 107 løbere, der fuldførte Marathon Bahamas 2019. Det er meget, meget få. Og med en øde rute en tidlig søndag morgen er dette maraton meget kedeligt.

Løbet startede i mørke og i løb lidt under en time inden det lysnede. Ruten er cirka 10 km sløjfe over to broen for at løbe på Paradise Island for så derefter, at løbe 17 km ud og hjem på samme kyststrækning. Eftersom vi kun var 107 der fuldførte var det et ekstremt ensomt maraton. De sidste 17 km løb jeg meget alene mange kilometer efter hinanden uden, at se andre deltagere. Og der er praktisk talt ingen tilskuere.

2019 Marathon Bahamas rute
Grafik: 2019 Marathon Bahamas rute

Jeg tror jeg overhalede 2-3 stykker (heraf to ved et depot kort efter 16 km til mål) og så var det først efter mange kilometer, at en stafetløber overhalede mig, mens jeg så igen løb alene flere kilometer indtil de sidste 4 km, hvor jeg overhalede nogle deltagere.. og så blev oversprintet efter 26 miles-skiltet. – Den overhaling var om andenpladsen i min aldersklasse, som jeg tabte med 8 sekunder.

Der var præmie til de første tre i hver startgruppe, men der var ingen der gad fortælle mig, at jeg var blevet nummer tre og der var præmie til mig, så jeg fløj hjem til Danmark uden min præmie. .. som dog kan tilsendes såfremt jeg sender et brev med en check til Bahamas på 40 US Dollars… og dét har jeg ikke råd til). Bahamas er meget, meget dyr.

Marathon Bahamas informationer

Start og mål er tæt på hinanden; men ikke helt samme sted.
Starten er på vejen langs stranden med retning imod Paradise Island, mens målet er lige nord for vejen på et stykke øde område/parkeringsplads mellem vejen og standen.
Vejnavn: West Bay Street
(Nord for Clifford Park og sydøst for Arawak Cay)

Pris: 90 Bahamas-dollars
Der var en mulepose samt en t-shirt med dårlig kvalitet tryk til deltagerne.

Halvmaraton
Der er start for halvmaraton samme tid og sted som Marathon Bahamas.

Sammen med mørket, ingen information om folks aldersklasse gør dette det fuldstændigt umuligt, at holde styr på, hvor man er placeret i konkurrencen, selv hvis man skulle løbe til en præmie i egen aldersklasse.

Bahamas er dyr / Nassau er dyr

(Den amerikanske og den lokale Bahamas Dollar har samme kurs og du kan betale med amerikanske overalt. Nogle gange får du de lokale retur andre gange amerikanske).

Priserne i butikker, restauranter, barer, hoteller m.m. er høje og man tænker to gange over køb. Men det er så ikke engang den rigtige pris. Der kommer moms oven på og på spisesteder også 15% drikkepenge.

The Mall at Marathon - Bahamas
Foto: The Mall at Marathon – Bahamas og lokalbus

Hvis du er bekendt med amerikanske butikker kender du måske Dollar Tree (og lign.). Vi fandt i The Mall of Marathon en ligende butik; men de ting som i de amerikanske butikker koster 1 US Dollar kostede her 2 Dollars.

Vi boede på hovedøen, hvor også lufthavnen er. Det er langs nordkysten at der er store hoteller, golfbanen, strand og hvor de daglige krydstogtskibe ligger til. Går man blot 500 med ad en af sidevejene imod syd kommer man til svineri og slum. Der er ufatteligt mange billig overalt og så meget skrald, som bare ligger og flyder.

Bahamas skrald

Langs den store vej oppe imod kysten, bliver der holdt græsplæne, rabatter og fjernet skrald; men resten af øen er forfærdelig.

Taxa til og fra Nassau lufthavn

Der er ikke så mange kilometer imellem Downtown Nassau og lufthavnen, men fra lufthavn til mit hotel Downtown blev vi opkrævet 33 US Dollars. Da jeg skulle hjem, kørte jeg fra McDonald’s (downtown) og måtte give 35 US Dollars!

Der køres i venstre side af vejen!

Lokalbusser

Det var meningen, at jeg ville tage en af de lilla lokalbusser til “i nærheden” af lufthavnen for 1,25 Dollars. Men efter 20 minutter var bussen ikke begyndt sin kørsel og vi var kun tre eller fire i bussen, som først kører når den er næsten fyldt helt op.

Bahamas turist street

Ser du en bus køre den vej du skal, så tag endelig bussen; men ellers skal du vente dig med tålmodighed, for de kører først fra start når bussen er fuld. – Og det kan godt tage en halv time, hvor du bare venter.

I øvrigt er det ikke hele tiden imens bussen kører, at døren er lukket. Chaufføren kan godt køre en del vej inden han lukker døren.

Busserne er i øvrigt gamle og slidte og har nok plads til omkring 15-20 personer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *