Afveje: Maraton, løb og triatlon

Kristallmarathon maraton under jorden

Kristallmarathon er et maratonløb, som foregår 500 meter “under” jorden, på en rundstrækning af 3,25 km. rundt i en nedlagt saltgrotte i Tyskland Tyskland Temperaturen er konstant 21 grader og der er ingen vind på store dele af ruten. Dog var der vist to steder pr. omgang jeg kunne mærke lidt svalende udluftning.

Det var et krav at vi som deltagere skulle løbe med lys og hjelm (kan lånes gratis lige inden du kører i elevator ned i grotten). Mange har deres egen cykelhjelm med.

Kristallmarathon minearbejdere
Kristallmarathon minearbejdere

Jeg er 183 cm høj; men havde ingen problemer med at ramme hovedet imod grotten og jeg havde heller ikke brugt for min lygte, som jeg ikke tændte på noget tidspunkt.

Dog var jeg glad for hjelm da vi skulle i elevator op og ned i saltgrotten og da vi blev kørt fra nedgangen de kilometer til og fra startområdet.

Hvordan er det at løbe “under” jorden
Inden løbets start havde jeg mine tanker omkring det, at løbe under jorden og være dernede så mange timer; men bortset fra turen i elevator og tur i lastbilbus til og fra startområdet, var der intet videre specielt ved det.

Selvfølgelig virker gps-signaler på ure ikke og jeg har ikke løbet med fodpod, så jeg ved ikke, hvordan sådan et ur reagere.

Jeg løb et meget konstant tempo (selv uden hjælp fra gps eller andet teknologi), hvor jeg de første 12 omgange kun havde en forskel på 1:14 over de 3,25 km. runder. – Først på sidste omgang ændrede farten sig markant, da jeg lige skulle løbe fra et par andre.

2019 Kristallmaraton statistik
Grafik: 2019 Kristallmaraton resultat statistik

Takket være statistikken kan vi dog se, at langt fra alle havde lige så god styr på deres maraton som jeg havde. Se tallene for min samlede placering og i min kategori.
Jeg kan så også de de to gange, hvor jeg havde toiletstop samt, hvilke omgange, hvor jeg overhalede nogen jeg kendte og lige gik og talte lidt med dem 🙂

Selve ruten er konstant afvekslende mellem små stigninger og små flad. Der er ingen lige, flade stykker! Men som det fremgår af statistikken, så fandt jeg efter et par omgange alligevel så meget rytme, at jeg løb meget præcis. Lidt ændret skridtlængde og kadence på de største stigninger og fald.

Alt det “tekniske” praktiske omkring Kristallmarathon

Ved ankomsten om morgenen er der indregistrering over jorden i besøgsrummet til minen. Vi skulle stå ét sted for at få startnummeret, et andet sted for at få “chippen” (transponder) og tredje for at få det “bånd” som skal holde din transponder fast på underarmen.

Herefter skal deltagerne op af nogle trapper for, at komme til elevator der kører dem ned i grotten. … herefter foregår alt 500 meter nede i grotten, hvor der er toiletter, stole til at sidde over vente på før og efter starten.

Efter løbet er der bad (duschen); men dette foregår i bygningerne over jorden, og inden du kommer ud til parkeringspladserne. Så du skal have håndklæde og skiftetøj med ned i grotten, som skal stå ubevogtet imens du løber.

Tidtagning: Der elektronisk-tidtagning til løbet. Dog løbes der på bruttotid og tyskerne kalder “chippen” for Transponder. Den skal blot holdes i nærheden af en censor imens man løber. Den skal aflæses i en maskine efter løbet; men det klarer de frivillige fra den arrangerende triatlonklub Triathlonverein Barchfeld.

Maraton (42,25 km. med i alt 750 Hm):
Deltagerne løber 13 runder a 3,25 km

Der er svært at holde redde på 13 omgange, men heldigvis er der en storskærm lige inden hver runde ender, hvor deltagerne kan se data som: manglende omgange, tid brugt på seneste omgang, placering køn.

Mad og drikke til Kristallmarathon

På hver omgang er der to depoter med bl.a. vand og cola. Der er også nogle snacks som små saltkringler, rygbrød med smør, banan osv. Jeg drak kun vand og cola, så jeg brugte ikke tid på at kigge, hvad der var i depoterne.

Efter målgang er der cola, vand, bananstykker, æblebåde, energidrik på dåse. Dette inde i løberområdet.

Og i en særlig “bar” kan deltagerne hente en kogt pølse (bockwurst) med rundt brød. Yderligere kan købes for et par euro.

Kristallmarathon mine
Foto: Kristallmarathon indkørsel til mine

Start og mål for Kristallmarathon

Erlebnis Bergwerk Merkers
Zufahrtstraße
36460 Krayenberggemeinde

Pris: 70 €

Kristallmarathon minebygning
Foto: Kristallmarathon minebygningen: Erlebnis Bergwerk Merkers

Hjemmeside for Kristallmarathon (informationer og tilmelding).

Kristallmarathon afholdes i delstaten Thüringen. Mit Tysklandskort

Tyskland Thüringen
Grafik: Tyskland med de delstater, hvor jeg har løbet maraton. Kristallmarathon: Thüringen

Med dette maratonløb i Thüringen har jeg nu løbet maraton i 12 af de 16 tyske delstater!

• Bayern = München & Würzburg
• Berlin = Berlin
• Bremen = Bremen
• Hamburg = Hamburg
• Hessen = Kassel
• Mecklenburg-Vorpommern = Rügenbrücken Marathon
• Niedersachsen = Hannover
• Nordrhein-Westfalen = Düsseldorf
• Sachsen = Dresden
• Sachsen-Anhalt = Harz-Gebirgslauf / Brocken-Marathon
• Schleswig-Holstein = Flensburg & Lübeck
• Thüringen = Kristall Marathon

Hotel overnatning til Kristallmarathon

Vi overnattede på pensionat i den nærliggende by Bad Salzungen, hvor der også er flere hoteller og spisesteder fra fine restauranter, pizzarier, dönner-shop til Burger King. Derudover er der adskillige supermarkeder: Aldi, Edeka, Lidl og Kaufland (åbent til 21:00 hverdage og 20:00 lørdag)… og en Penny mellem Bad Salzungen og saltgrotten.

Bad Salzungen har også et lille gågadeområde med hyggelige butikker, bager, caféer samt et lille butikscenter, som om lørdagen har åbent til klokken 16 mens “gågadebutikkerne” lukker kl 12-13.

Bemærk: Alt er på tysk! Tyskland

Hjemmesiden for Kristall-Marathon. Minens personale (som følger dig ned og op) taler kun tysk, og de fleste borgere og frivillige taler hovedsageligt kun tysk.

RelatedPost

2 thoughts on “Kristallmarathon maraton under jorden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *