Afveje: Maraton, løb og triatlon

Paris Maraton

Marathon de Paris Paris maraton var i 2018 og nok også i 2019 verdens næststørste maraton (kun overgået af New York City Marathon) med i alt 48032 deltagere som fuldførte Marathon de Paris 2019 (vist 42000 i 2018).

Med så mange deltagere forventede jeg, at arrangørerne var klar til de mange deltagere; men det virkede ikke sådan.

Paris maraton expo – nummerudlevering

Hallen hvor der var maratonexpo og nummerudlevering var langt væk fra alt andet. Der kørte både busser, metro og sporvogne derud; men der var ingen gode forbindelser fra CDG-lufthavnen, så vi måtte skifte bus, tog og metro et par gange samt gå et stykke imellem nogle af skiftene.

Selve hallen hvor der var expo er stor og høj. Der var egentlig god plads; men fyldt med mennesker uden ide om hvad de skulle og hvor, så forvent at der skal løbes en del zig zag igennem.

Jeg havde heldigvis en “mini VIP” via flyselskabet, så de noterede mit startnummer og hentede det til mig imens jeg slappede af i et lille afluk med Pepsi Max, nødder, rosiner m.m. Og det var en meget god ting.

Det viste sig at mit nummer manglede i nummerudleveringen; men personlaet fra flyselskabets VIP fik fundet et andet nummer til mig sådan, at jeg kunne være med. De kom også med deltager tasken. – Sådan lidt VIP-service kan jeg nu godt blive forfalden til 🙂

Transport til og fra startområdet
Mål og start er tæt på Triumfbuen. Desværre var metrostationen ved Triumfbuen lukket ned, hvilket gav lidt ekstra udfordringer og længere gåture før og efter maraton.

Om morgen inden Marathon de Paris kunne jeg ikke finde ud af, hvad der var start og hvad der var mål. Og da jeg fandt frem til, hvor der var mål (og bagageindlevering) kunne jeg ikke finde ind i området. Så jeg gik hele vejen uden om til modsatte ende af, hvor jeg kom fra – og måtte så gå hele vejen igennem området igen for at aflevere min taske det rigtige sted og videre for at komme til starten.

En god ting ved Marathon de Paris var, at de ikke krævede at man skulle benytte en bestemt pose/taske, så jeg kunne indlevere hele min rygsæk med alt mit habengut jeg havde med på rejsen og som jeg skulle have med i flyet hjem senere på dagen.

Ingen mad efter Paris maraton
Der var desværre ingen bademuligheder efter løbet, så skønt jeg skulle flyve hjem om aftenen senere på søndagen, måtte jeg rende beskidt rundt i Paris efter løbet… og ind i flyet om aftenen: uvasket.

Depoter på Paris maraton ruten
Første depot kom efter 7,4 km! andet depot tæt på 13 km og tredje depot lige inden 19 km.!

Alle depoter dagen igennem havde kun udlevering i én side, hvilket betyder at alle 49000 løbere skal ind på én lang række for, at få udlevering af vand, energidrik m.m. Komplet kaos!

Vejene var ellers dejligt brede i Paris; men at skulle have alle til at krydse over i én side i alle depoterne er galimatias. Til større løb plejer der at være udskænkning i begge sider (selv til Lillebælt Halvmaraton har de styr på det).

Jeg drak udelukkende vand under dette maraton, så jeg husker ikke så meget af, hvad der var i depoterne andet end vand og energidrik. Der var et par steder med lidt banan og vist også appelsinstykker et enkelt sted; men ingen steder var der cola til løberne.. så jeg brugte kun depoterne til at få vand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *