Afveje: Maraton, løb og triatlon

Dresden Marathon beretning

Jeg var blevet lokket til Dresden Marathon fordi det var 20. udgave et løbet – jubilæum – som markedsføringen af løbet nævnte igen og igen. Da jeg ikke har været der før, skal jeg ikke kunne sige om der var mere fest end de andre år; men det var ikke festligt i år.

Dresden Marathon

Særdeles få tilskuere til maraton i så stor en by, kun ét band samt nogle “trommestationer”.

Mit løb

Da jeg parkerede min bil om morgen inden løbets start konstaterede jeg, at jeg mit ur var gået i stykker og jeg derfor måtte løbe uden at kende tempo m.m. Jeg havde i løbet af Dresden Marathon kun én tid at forholde mig til. Da jeg nåede 19 km. hørte jeg en automatisk oplæsning af tiden til 1 time og 50 minutter.

Inden starten placerede jeg mig imellem startholderne for 3:44 og 3:59 med den største intention om at holde mig imellem de to grupper. Mine ben var trætte efter maraton onsdag, dagen før samt de mange kilometer kørsel i bil og da jeg vidste, jeg havde yderligere 950 km. i bil hjem samme dag, galt det om at være frisk nok til at komme fra byen uden at være blevet dårlig efter løbet.

Omkring 13 km. var jeg kommet tæt på 3:44 fartholderne; men en tissepause gjorde, at de kom lidt foran mig igen. Ved 21 km. var jeg kommet meget tæt på fartholderne og dem, der løb med; men jeg tvang mig ned i tempo og ville holde mig der til i hvert fald 34 km. Der gik dog kun få kilometer inden den ene fartholder stoppede for at tisse og ved næste depot ventede den forreste af de to fartholdere på den anden, som overhalede mig lige inden depotet – og jeg løb forbi dem begge igennem depotet.

Derefter var det løb de sidste 17 km. helt uden nogen tidsfornemmelse andet end, at jeg var foran 3 timer og 44 minutter… såfremt de holdt deres tempo.

Ruten til Dresden Marathon

Dresden Marathon rute
Grafik: Dresden Marathon rute

Ruten er sådan set flad nok; men der er mange brosten på ruten. Man starter dybt inde i byen, hvor der er meget trafik og det er da også kun den ene side af vejen, som er lukket af til løberne i starten af løbet og inden løbet er slut er der igen åbnet for trafik på vejen.

Noget af ruten går igennem en lang tunnel under Elben. Da jeg var med var vi så heldige, at det “trommeband” havde slået sig ned for enden af tunellen, hvilket bevirkede at deres trommen genlød igennem hele tunellen. – Senere kommer man igen forbi samme sted med bandet dog uden, at løbe igennem tunellen igen.

En stor del af anden halvmaraton forgår på samme rute, som der blev løbet første halvmaraton.

Dresden Marathon medalje
Dresden Marathon medalje: 57,5 mm bred, 63,5 mm høj, 4,5 mm tyk og med en vægt på 63 gram. Jeg løb Rügenbrücken-Marathon dagen før.

Maraton og halvmaraton har samme start, så der er en del løbere de første 20 km. hvor alle løber det samme løb inden man som martonløber bliver sendt op fra flodbreden til et depot og kilometer 21. Kortefter løbes der flere kilometer langs floden Elben. Maratonløberne er dog mange meter fra selve flodens vand (medmindre der er oversvømmelse). På den ene side er der flere store og imponerende huse.

Dresden Maraton start og mål samt expo

Sammen med børneløb og 10 km. inden start af maraton og med maratonløb og halvmaraton med samme starttid er der mange i startområdet inden starter og selve expoen er også en af de større.

Internationalen Congress-Center Dresden
Adresse: Ostra-Ufer 2
01067 Dresden

Pris:
Maraton 65 euro
Parkering 5 euro

Bagageopbevaring var i parkeringskælder under kongrescentret.

Starttider

4,2 km børneløb kl.: 9:30
10 km. klokken 10.
Maraton og halvmaraton kl.: 10:30

Dresden Marathon skilt til bad
Foto: Dresden Marathon skilt til bad

Efter løbet er der mulighed for bad. Der er dog et lang stykke vej at gå forbi noget “tivoli” og forbi et lille fodboldstadion/fodboldbane; men der var skiltet med nogle tydelige skilte, så skønt der var langt at gå med maratontrætte ben, var det nemt nok at finde.

Related Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *