Afveje: Maraton, løb og triatlon

Brussels Marathon

Skønt jeg skulle tjekke ud af mit hotel, så fik jeg lov til at lade min taske stå i receptionen og komme tilbage efter løbet for, at tage et bad. Dermed slap jeg for at benytte bagageopbevaring under løbet; men ville blot kunne gå direkte til start og direkte fra mållinjen efter løbet til hotellet. Lækkert!

Morgenmanden blev spist i receptionen. En banan og cirka 0,5 liter kakaomælk, som jeg havde købt dagen før.

Det var koldt! 3 grader og vind fra morgenstunden, så da jeg kom hen i startområdet var startboksene helt tomme og jeg besluttede også selv, at jeg ville stille mig om til en hæk og søge ly for vinden dér. Et par andre kom til; men mange andre løbere søgte også at finde læ langs en af de store bygninger.

Brussels Marathon

Jeg havde en gammel poncho af plastik fra et tidligere maraton, som jeg havde taget på for at få lidt varme og læ for vinden; men det var fortsat koldt og jeg beholdt den også på de første par hundrede meter inden jeg tog den af og den blæste fra mig imens vi løb. Ponchoen blæste hurtigere væk end jeg løb!

Jeg havde forventet at være mutters alene til dette maraton i Bruxelles, som jeg have på fornemmelsen ville være bakket… og KOLD. Så jeg placerede mig i startboksen til 3:45 – 4:00 timer. Det handlede om at komme igennem mest muligt smertefrit, det var et vigtigt løb af få i bogen. Dels første løb i Belgien. Dels hovedstadsløb og så var det mit maraton/ultra nummer 300.

Da jeg finder mig tilrette i starboksen kan jeg tre meter længere fremme se et bekendt rygmærke og jeg konstatere, at der står såvel Adam samt Henrik (begge med over 100 gennemførte maraton). Så jeg går frem og siger goddag. Det viser sig så også, at Casper er der.

Vi taler sammen og finder ud af, at skønt vi tre nok kan løbe maraton på under 3:30 så skal vi bare taget det roligt og have et maraton under 4 timer, så vi løber af sted sammen fra start. Casper har dog andre planer, for meget hurtigt ligger han nogle meter foran os andre tre og kommer længere og længere væk imens vi knævre løs om løb, tider, kulde og maratonrejser.

Expo Brussels Marathon start & finish
Foto: Expo Brussels Marathon start & finish

Ved første depot, som kom meget tidligere end ved 6 km. som der stod i brochuren, konstaterede jeg at vandet var koldt.. så koldt, at det kunne give maveproblemer, så kun en smule vand i hvert depot som viser sig at være super. Der er mange, de er lange og med frivilligere som ikke er fladet i staver. Dermed bliver løsningen på det kolde vand, kun at drikke en mundfuld pr. depot; men ved samtlige. Dermed kan kroppen nå at varme vandet op, modsat hvis jeg drak 2-3 krus pr. gang. – I øvrigt var det også de gode papkrus, som man kan folde sådan, at man ikke spilder man gribe i løb og drikke i løb. Super!

Et enkelt depot tager jeg 4-5 rosiner; men løber ellers kun på vand hele dette maraton.

Der er en grum bakke på vist op imod 2 km. ude ved 18-20 km. på den bakke, inden km. 20 løber vi tre forbi Casper.

Ved omkring 37 km. kan vi ikke længere holder Adam tilbage og vi lader ham løbe. Herfra er det Henrik og jeg som løber småtalende forbi de mange andre maratonløbere, som har lagt for hårdt ud og trænet for lidt. Cirka ved 40 km. kommer halvmaratonløberne ind på vores rute; men de løber langsomt, så de sidste kilometer bliver slalom mellem halvmaratonløberne.

Ved 41 km. kom der er bakke som vi begge gerne ville gå på; men jeg sagde til Henrik at det kan vi ikke, da vi begge havde rygmærker på der viste, at vi har løbet over 100 maraton. – Så går man ikke med halvmaratonløberne!

Ved mål er vi alle tre, Adam, Henrik og jeg i mål inden for 30 sekunder og finder straks hinanden, tager foto og aftaler at mødes på mit hotel, når de har skiftet tøj og jeg taget et bad.

Meget få kvinder
Der var meget, meget få kvinder med til Brussels Marathon. Vi løb lange stræk uden at se kvinder – eller kun én. Et par gange løber man sådan at man kan se løbere andre steder på ruten og også der var der en mangel på kvinder.

Der var dog mange kvinder med til halvmaraton, i hvert fald overhalede vi mange kvinder på halvmaraton de sidste få kilometer ind til den fælles målportal.

Det blev et fremragende løb, hvor Adam, Henrik og jeg fulgtes talende hele vejen. Og mig som havde forventet at løbe alene i det store udland.

I lufthavnen om aftenen møder vi igen Kasper. Casper der stak af i starten men brugte 4:00:25 på sit maraton.

Brussels Marathon rute

Der er maraton i Bruxelles, Belgiens hovedstand; men det er ikke et storbymaraton. Løbet er både bakket og adskillige kilometer løbes i villakvarterer og igennem skov, heraf noget med gammel slidt asfalt og andre kilometer på fast grus. Dejlig afvekslende.

2018 Brussels Marathon rute
Grafik: 2018 Brussels Marathon rute

Ruten er ikke flad. Slet ikke. Der er mange bakker ned og op igen og der er to tunneller som også skal løbes igennem på starten af løbet.

Desværre er det endnu et maraton med løb på brosten, flere gange. Nogle gange store og nogle gange små; men brosten på opløbsstrækningen… som for øvrigt et svagt stigende.

Underligt nok kommer maratonløberne ikke ud til atomet (Atomium) eller til Manneken Pis (som dog er så lille at du som løber ville overse den tissende dreng).

Fra lufthavn til start

Der er fly til Bruxelles fra såvel Kastrup og fra Billund. Taget lige lidt over en times flyvetid.

Lander du i Brussels Airport kan du fx. tage med bus 21 til Schuman (et stort stopsted som mange benytter), prisen er 4,50 euro for billet der købes i maskiner lige ved siden af, hvor bussen afgår fra i Brussels Airport. – Tager mønter (ikke sedler) og Visakort.

Du kan også tage et tog, det koster 9,50 euro.

EU-bygning Bruxells

Schuman har også metro-station og togstation. Men kendes ved at Berlaymont-bygningen er dér. Den store EU-parlamemntsbygning. Derfra går du til starten igennem Parc du Cinquantenaire, hvor start og mål for Brussels Marathon finder sted.

Bruxelles maraton expo

Expoen er i Autoworld (som er en del af Parc du Cinquantenaire. Man tager ikke fejl, det er meget stort område). Autoworld er et museum med gamle biler. Expoen er meget lille, men de er god plads, det er inden døre og du kan gå rundt og kigge på bilerne – det er gratis denne weekend i forbindelse med maratonløbet.

Der var ingen ventetid, hverken for at hente løbsnummer eller for at hente min t-shirt, der er inkluderet i prisen.

Der var én sælger – blandet udstyr fra et sportsbutik.
Der var vist fire forskellige maratonløb, som havde en lille stand for, at lokke os til deres løb.

Bruxelles maraton t-shirt
Foto: Bruxelles maraton t-shirt

Pris for deltagelse: 70 euro og indeholder en t-shirt (ak ja, endnu en løbs t-shirt).

Deltagerantal
Cirka 1500 til maraton
Cirka 4500 til halvmaraton

Related Post

1 thought on “Brussels Marathon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *