Afveje: Maraton, løb og triatlon

Hvad er et maraton?

Du synes måske det er et simpelt spørgsmål, som burde kunne udløse et simpelt svar, men sådan er det ikke. Hvad der definere et maraton er et ømtåleligt område.

Flere grupper og interesseorganisationer har forskellige opfattelser og krav til, hvad et maraton er… og Guinness World Records (Guinness rekordbog) har også sine.

Klub 100 marathon Danmark

I Danmark er der en klub for folk, der har gennemført 100 maraton og den klub har nogle regler… men de er ændret igen og igen og igen. Nogle gange har der været krav om tre deltagere, så fem startende og tre der fuldføre og fra efteråret 2018 skal der kun være tre mennesker, som gennemføre en forudbestemt rute. .. men den rute behøver ikke engang være den samme. Fx kan personer med særlige udfordringer have en rute kun for dem; mens de andre deltager skal gennemføre en anden rute.

Klub 100 marathon Danmark godtager at deltagerne selv notere deres egen tid. Disse løb kaldes “cannonball” / “cannonball maraton”.

Ironman-triatlon tæller ikke med.

100 Marathon Club

100 Marathon Club er den første sådanne klub for folk, der gerne vil gennemføre mange maraton. Tidligere skulle der være 25, som fuldførte et maraton. Senest jeg kiggede skulle der være 15, som fuldførte.

Kræver at andre en personen som løber tager tid.

Ironman-triatlon tæller med.

50 States Marathon Club

Denne klub er “den vigtigste” i USA. Det er 50 States Marathon Club som de fleste amerikanere aspirere til og denne klubs regler, som mange andre følger.

I følge 50 States Marathon Club skal der være 10, som fuldføre et maraton.. nogle af disse må løbe ultramaraton.

Ironman-triatlon tæller med.

Marathon Maniacs

Det er vist Marathon Maniacs som er verdens største maratonklub. Hvor mange er der medlem svinger, men over 14000 har på et tidspunkt været medlem, og mange tegner et livstidsmedlemsskab.

I følge Maniacs skal der være mindst 15 til start og mindst 10 skal gennemføre et maraton før at det kan tælles med som et maraton.

Ironman-triatlon tæller med.

Virtual og løbebånd
Der er nogle som tæller og godkender virtuelle løb og løb på løbebånd. I min verden tæller det ikke.